Hvem er vi?

BUSCAR er et dansk, familiedrevet transportfirma med hovedsæde i Aabybro i Nordjylland og en afdeling i Padborg tæt på den tyske grænse. Siden vi blev grundlagt i 2017, har vi arbejdet målrettet på at skabe et transportfirma, hvor ordentlighed, fleksibilitet og høj faglighed går hånd i hånd med personlig service og stabile leverancer.

I dag råder vi over en moderne flåde på 10 lastbiler, der dagligt kører på tværs af Danmark – og altid med fokus på sikkerhed, kvalitet og punktlighed. Alle vores chauffører er danske medarbejdere med stor erfaring inden for transportbranchen. De kender både kunderne, vejene og værdien af at gøre tingene rigtigt første gang.

Hos BUSCAR tror vi på, at gode resultater starter med gode mennesker. Derfor lægger vi vægt på at skabe trygge og ordnede forhold for vores chauffører, og vi værner om den tætte dialog med både medarbejdere og kunder.

Det gør os i stand til at tilpasse os vores kunders behov – uanset om der er tale om faste aftaler, særlige transporter eller opgaver, der kræver ekstra fleksibilitet.

Vores mål er enkelt:
At være en stabil og ansvarlig samarbejdspartner, som kunderne kan regne med – hver eneste dag, året rundt.